3 gode grunde til ikke at starte et webbureau – og 3 tips, når du gør det alligevel

af | 15. september, 2016

Det kan virke tillokkende at starte et webbureau. Her får du 3 gode grunde til ikke at gøre det. Dem lytter du sikkert ikke til, så du får også 3 gode tips til at starte webbureau.

Men først 3 grunde til, at du ikke skal gøre det:

1: Konkurrencen er høj

Du får masser af konkurrenter som nyslået webbureau, da entry-barrieren på markedet er meget lav: Det kræver ingen startinvestering eller videre kompetencer at lave en hjemmeside og kalde sig webdesigner. Derfor har du meget højt antal konkurrenter, der for at gøre det endnu værre befinder sig i det samme billige segment, hvor du opererer.

Når konkurrencen og udbuddet er højt, bliver efterspørgslen og lønnen lav – og det er et dårligt udgangspunkt for enhver virksomhed.

2: Indlæringskurven er stejl

Det er let at lære lave en middelmådig hjemmeside – men det tager år at mestre at lave flotte hjemmesider. Du kan med andre ord sagtens tjene til dagen og vejen, men det kræver flere års hårdt arbejde at komme til at tjene gode penge.

Du kan måske relativt hurtigt komme og op holde en effektiv timeløn på 150-200 kr., men der er langt derfra og så til at tjene rigtige penge.

3: Kunderne er komplet umulige

Det bedste for en webdesigner at naile siden så meget i første forsøg, at kunden godkender på stedet. I praksis vil kunden dog altid have rettelser og ændringer, der skal udføres – som oftest uden merbetaling, fordi kunderne ser det som fejlretning, og det er for besværligt at tage kampen.

Du vil formentlig også hurtigt opleve, at de kunder, der betaler mindst, samtidig er de mest besværlige – og har du virkelig lyst til at omgås besværlige kunder hver dag?

Hvad nu, hvis du ikke vil lytte? Hvis du trodser mine råd og starter et webbureau alligevel?

Så tag i det mindste imod disse 3 gode råd, når du starter:

1: Sæt din egen hjemmeside i skabet

Fald ikke i fælden, der hedder “hvis bare mine referencer er fede, betyder min egen hjemmeside ikke det store”. Referencer er vigtige, men du bliver hovedsageligt bedømt på dit eget site: Er det flot, er det brugervenligt, tænker kunden “wow”?

Du har masser af tid som nystartet webdesigner. Sørg for at bruge en stor del af den tid på dit eget site.

2: Opbyg erfaring og referencer gennem gratis eller billigt arbejde

Et lidt kontroversielt råd, som jeg ikke desto mindre står 100% ved. Når du starter som webdesigner uden referencer, er din markedsværdi tæt på 0. Hvis du er helt grøn, er du godt tjent med at tage en masse gratis opgaver tidligt i forløbet og så senere skrue prisen op i takt med, at dine evner og referenceliste vokser. Uanset hvad du måtte synes om rådet, bør du overveje denne strategi, hvis du starter helt fra scratch.

3: Skab tillægsydelser med høj avance

Som nævnt ovenfor er det meget svært at tjene penge på sælge webdesign-delen. Derfor kan du med fordel se dig om efter andre produkter, du kan sælge til de kunder, du møjsommeligt får skrabet sammen. Hvis du selv er skarp til AdWords, Facebook eller SEO, er timelønnen på den type opgaver ofte højere. Du kan også gå projektleder-vejen og i stedet outsource til en underleverandør.

Under alle omstændigheder gør du klogt i at skaffe dig alternative indtægtskilder, så du ikke er for afhængig af webdesign-omsætningen.

Hvis du drømmer om at starte webbureau og samtidig er rigtig dygtig, skulle du gøre noget andet – nemlig sende os en jobansøgning.

Skal vi også hjælpe dig?

Hver måned hjælper vi 1-5 virksomheder med at øge salget. Skal din være den næste?

Jakob Bank

Jakob Bank
Stifter, ejer
+45 4242 1882
jb@offpiste.io

Jakob Bank

Jakob Bank
Stifter, ejer
+45 4242 1882
jb@offpiste.io