Disse 30 krav bør du (i hvert fald) stille til din nye webshop i 2017

af | 4. juli, 2017

Nedenstående indlæg er skrevet af den succesfulde e-købmand og iværksætter Daniel Johannesen. Daniel sælger svømmeudstyr og badetøj fra egen webshop og er nået langt på blot 8 måneder. Daniel lister her 30 krav, du bør stille til din nye webshop i 2017.

Selve webshoppen er for enhver e-købmand det mest essentielle overhovedet for fremtidig succes, og det bør du altid have i baghovedet, når du skal designe/udvikle din nye webshop.

Derfor bør du altid have opstillet nogle helt centrale krav til din webshop, når/hvis du her i 2017 skal have bygget en ny shop med succes. Disse krav bør du både stille til dit valgte shop-system (f.eks. WordPress, Shopify, Prestashop mfl.), men også til din webudvikler.

Jeg hedder Daniel Johannesen og har drevet webshopppen, Watery.dk, i knap et år nu og allerede med stor succes. Disse 30 krav/punkter, som jeg har listet herunder, var dem jeg selv stillede til mit shop-system (Shopify) og min webudvikler dengang for ca. et år siden, da jeg skulle have bygget og designet min nye webshop.

At jeg havde disse krav dengang er jeg rigtigt glad for i dag, da det har betydet langt mindre bøvl med yderligere udvikling samt at jeg endnu ikke har behov for at skifte platform eller lave et redesign af hele siden.

Men hvorfor er det så vigtigt med disse punkter, tænker du måske? Det er helt essentielt i 2017 at der bare er styr på alle de her ting som f.eks. SSL, kategori-beskrivelser, mulighed for e-handelssporing osv. fra starten af, da det både sparer dig en masse penge i længden, samt giver langt mindre bøvl hen af vejen. Alt sammen noget du kunne have undgået, hvis du havde taget disse krav med til din webudvikler inden de startede på at bygge shoppen.

Selvfølgelig er disse 30 punkter bare vejledende, da der jo er stor forskel på forskellige webshops alt afhængig af målgruppe (B2B eller B2C – kvinder eller mænd), shop-system og ambitioner med shoppen, men jeg mener at lige præcis de her 30 er så essentielle for en webshop i dag, at du ikke må gå på kompromis med ret mange af dem.

Du er selvfølgelig helt velkommen til at tage disse punkter direkte med videre til din webudvikler. Og siger de at nogle af tingene ikke kan lade sig gøre, så bare skriv til mig på daniel@watery.dk, så skal jeg nok vise dem at det godt kan 🙂

De 30 punkter du i hvert fald bør stille til din nye webshop:

1. Skal kunne tage danske betalingsgetaways som f.eks. Epay eller Quickpay
2. Mulighed for at tilføje produktegenskaber som f.eks. ”Small”, ”Medium” og farve
3. Skal kunne have tekst på kategorisider ift. SEO
4. Fremhæve nedsatte varer eller nye varer med et lille badge i hjørnet
5. ”Relaterede / Andre købte også” lister under de enkelte produkter
6. Mulighed for variabel fragt, f.eks. om det er til pakkeboks eller hjemmelevering
7. Skal kunne tilslutte ”Google Analytics / E-handelssporing” på hele siden – også på kvitteringssiden
8. Nemt kunne lave rabatkuponer som både er tidsbestemte, kun for bestemte kategorier og specielle beløb
9. Skal nemt kunne integrere med regnskabsprogrammer som Dinero eller Billy
10. Automatisk genering af XML-Sitemap
11. Tilslutning af SSL-certifikat af hensyn til SEO og sikkerhed
12. Velfungerende søgefunktion på hjemmesiden, som løbende foreslår produkter og kategorier
13. Selve shoppen skal være modul-opbygget, således det nemt kan tilrettes i fremtiden
14. Skal kunne lave automatiske produktlister løbende ud fra kategori, mærke og pris
15. Lynhurtig loading (under 2 sekunder)
16. Mulighed for genering af RSS feed
17. Tilkobling af blog på samme site
18. Integration med eksterne email-systemer som Mailchimp
19. Shoppen skal være responsive, og tilpasse sig skærmen
20. Fungere på tværs af forskellige browsere herunder Internet Explorer, Chrome, Firefow og Safari
21. Skal have læselige webadresser og ikke side.dk/default.dsag?item=24354
22. Skal kunne strukturere shoppens data af hensyn til Rich Snippets
23. Mulighed for at indstille ”Title tag”, ”meta desciption”, ”no-index”, ”rel=cannonical” og ”url”
24. Export funktion af alt data, herunder produkter, kunder og design
25. Både med og uden moms priser af hensyn til både Danmark og udlandet
26. Forskellige sprogversioner på den samme side, hvis der bare er den mindste mulighed for at shoppen bliver international
27. Simpel check-ud proces (behøver ikke være one-step-checkout)
28. Skal kunne customize både forside, kategorilister og produktside
29. Let integration med så mange tredje-parts systemer som muligt.
30. Have Live-chat på shoppen

Jeg håber du kunne bruge listen til noget, og at det har gjort dig lidt klogere på hvilke krav du i hvert fald bør stille til din webshop.

Skal vi også hjælpe dig?

Hver måned hjælper vi 1-5 virksomheder med at øge salget. Skal din være den næste?

Jakob Bank

Jakob Bank
Stifter, ejer
+45 4242 1882
jb@offpiste.io

Jakob Bank

Jakob Bank
Stifter, ejer
+45 4242 1882
jb@offpiste.io