Fordele ved custom-udvikling frem for open source CMS

af | 7. juli, 2016

Når der skal udvikles hjemmeside eller webshop, vælger de fleste uden at tøve et (open source) CMS som WordPress. I dette indlæg redegør jeg for, hvorfor du ikke skal bruge WordPress eller andre open source CMSer – og hvad du skal gøre i stedet.

Om end open source CMSerne ved første øjekast virker nemmest – og ikke mindst møder stor popularitet for tiden – er der mange tilfælde, hvor det giver bedre mening at custom-udvikle. Jeg vil i dette indlæg redegøre for en række fordele og til sidst komme ind på de tilfælde, hvor custom udvikling er mest relevant.

Der er 4 store fordele ved at custom-udvikle frem for at bruge et open source CMS som WordPress:

1) Let at bruge og vedligeholde

En hjemmeside eller webshop opbygget fra grunden er langt lettere at bruge og vedligeholde end et open source-system som WordPress. Det er der 3 hovedårsager til:

  • Der er intet grund-system eller plugins, der kræver konstante opdateringer
  • Der er en brugervenlig og overskuelig backend, der kun har medtaget de mest nødvendige funktioner, du bruger oftest
  • Der er langt færre filer og kodelinjer, hvilket gør tilpasning nemmere og hurtigere.

Hvis du før har haft et WordPress-site kørende, ved du med sikkerhed, at det kræver opdateringer ofte – og det kan til tider skabe problemer. Plugins skal ligeledes opdateres ofte, og da de fleste open source CMS’er kræver plugins for visse funktioner, er det endnu et minus ved de åbne CMS’er. Til tider kan du komme ud for, at en funktion på din hjemmeside ikke fungerer ordentligt, såfremt et plugin ikke er blevet opdateret i tide. Dette vil aldrig være tilfældet ved et custom projekt, hvilket er en massiv fordel ved custom-udvikling.

Som udgangspunkt er en custom-løsning altså markant lettere at vedligeholde.

2) Større sikkerhed

Et andet vigtigt argument for at undlade et open source CMS er sikkerheden.

Jo mere udbredt, en CMS-platform er, des mere interessant bliver den at hacke. Da WordPress er et af de absolut største CMSer, har det også hackernes interesse. Den indbyggede sikkerhed i WordPress er ikke imponerende, og man ser derfor meget ofte, at et hacket site er drevet at WordPress.

Selve kernen i et CMS er altså et oplagt mål for hackere, men det stopper ikke her. Til ethvert CMS følger nemlig plugins/moduler/extensions, der er videreudviklinger af CMSet lavet af tredjepart. Hvert eneste af disse plugins er en sikkerhedsrisiko i sig selv – og der findes talrige eksempler på plugins, der er blevet brugt aktivt af hackere til at skaffe sig adgang til en installation.

Med en korrekt udviklet custom-løsning bliver sikkerheden aldrig et issue.

3) Højere hastighed

I langt de fleste tilfælde er et custom-udviklet system hurtigere end et open source CMS.

Som nævnt ovenfor er koden i en custom-løsning begrænset til det mest nødvendige og indeholder dermed ikke overflødige kodelinjer som et CMS. Det gør loadtiden lavere, hvilket bringer to store fordele med sig:

For det første har internetbrugere ikke ret meget tålmodighed – og hvis en side loader for langsomt, vil mange forlade siden, inden den overhovedet er færdig med at loade.

For det andet er der SEO – her har loadtiden nemlig også stor betydning. Google og de øvrige søgemaskiner bruger en lang række forskellige informationer til at ranke sites, og flere eksperter har påvist, at hjemmesidens hastighed er en vigtig faktor. Intet tyder på, at dette vil ændre sig i fremtiden, og derfor er det oplagt at have loadtiden med i tankerne, når du skal have side eller shop sat op. Det kan nemlig få stor indflydelse på både bounce rate og dine rangeringer i søgemaskinerne.

4) Større frihed

Når du udvikler fra grunden, er alt muligt – det samme gør sig ikke altid gældende for CMSer.

Hvor custom-udviklet kode typisk er simpel og effektiv, er koden i CMSer ofte kompleks og omfattende. WordPress i sig selv består af flere tusinde filer, og hertil kommer themes og plugins. Til sammenligning kan en custom-løsning ofte holdes på under 100 filer. Den store kompleksitet i CMSerne gør det tidskrævende og – i nogle tilfælde – i praksis umuligt at udføre visse ændringer.

Den større frihed kommer endvidere til udtryk, hvis der på et senere skal migreres til et andet system: Det er nemlig markant nemmere at flytte fra et custom-system til et CMS end omvendt.

Derfor giver det alt i alt god mening at vælge custom, hvis du forventer i fremtiden at opdatere eller udvikle koden – eller måske endda skifte system.

Har du fået lyst til custom?

Er du blevet lun på custom efter at have læst dette blogindlæg? Kontakt Jakob på 42 42 18 82 for at købe eller mig på 24 26 30 85 for en teknisk snak.

Skal vi også hjælpe dig?

Hver måned hjælper vi 1-5 virksomheder med at øge salget. Skal din være den næste?

Jakob Bank

Jakob Bank
Stifter, ejer
+45 4242 1882
jb@offpiste.io

Jakob Bank

Jakob Bank
Stifter, ejer
+45 4242 1882
jb@offpiste.io